

Vi arrangerer 4 stk. 24 timers outdoor ture i januar og februar for teams som vil starte 2019 i samlet flok med fælles værdier og fælles målsætning.
Turens formål er at skærpe teamånden, følelsen af at alle er unikke i teamet, og ikke mindst at man løfter i flok hele vejen gennem 2019.
På turen deltager 2 konsulenter fra SpencerHede, den ene er uddannet hos Jægerkorpset. Vi har sat niveauet så alle kan deltage og få et godt minde med hjem til virksomheden. Det er ikke en overlevelsestur.

Der er afgang fra Aarhus tidlig om morgenen, uanset vejrliget. Vi starter dagen med et kort teoretisk oplæg på teamdynamik, spilleregler og info om destinationen.
Derpå udleveres relevant materiale til turen, plus proviant, samt de nødvendige kort.
Deltagerne har ½ time til at lave deres egen målsætning for de 24 timer.
Derpå afgang med RIB-speedbåde til Mols - tophastighed 100 km/t.
Ved ankomsten står mountain-bikes parat til teamet. På kortet er angivet en række destinationer som teamet skal nå frem til i løbet af dagen. Første stop er Herrens Mark - ja, det findes faktisk.
Udover team-opgaver sætter nogle af posterne fokus på værdierne i teamet, de styrker og kvaliteter teamet besidder, og vi får også en snak om udfordringer og vanskelighederne undervejs.
Sidst på eftermiddagen har vi tændt op i Vildmarksbadet ved Møllen på Mols. Når det rammer de magiske 39 grader er alle velkomne ombord til en fantastiske oplevelse under åben himmel.
Men dagen er ikke slut. Middagen serveres nemlig oppe i Bjergene hvor vi har angivet et shelter som jeres endestation for dagen. På mountainbikes, og udstyret med pandelamper er sidste opgave at finde frem til jeres egen Gourmet-middag i Bjergene.
Vores kok fra "Tidens Køkken", Peder, har forberedt en team-special gourmet middag tilberedt over åben ild til jer. Han venter jer ved jBase-Camp for natten i Mols Bjerge. Der serveres en god rødvin til maden.
Inden jeres team går til ro i shelters'ene trækker vi dagens erfaringer frem og taler om overføringsværdien til virksomheden fremover.
Næste morgen er der English Breakfast inden afgang hjemad.
Mols Bjerge
